Danien lokaliteter

Aflejringer fra Danien findes i et bælte fra Nordvestjylland til Stevns. Tidligere blev Danien regnet for det alleryngste lag fra Kridttiden, bl. a. fordi lagene fra denne periode ligner Kridttidens ved at være kalkaflejringer og fordi der er en vis lighed med hensyn til fossilerne. Palæontologer som bl. a. J.P.J. Ravn og F. Schilder havde denne opfattelse, mens K. Brünnich Nielsen og A. Rosenkrantz derimod mente, at Danienet var det allerældste tertiær. Siden 1960'erne har det været den almindelige opfattelse blandt geologerne, at Danienet er det allerældste Paleocæn og dermed tertiært. Nøjere undersøgelser af faunaen har vist dette. 

Udviklingen af en dyregruppe som sneglene har været vanskelig at undersøge, fordi denne gruppe generelt er dårligt bevaret i kalkbjergarter på grund af den ustabile kalkform aragonit. En sneglefauna som den fra Fakses såkaldte næsekalk (hvor aragonitskallede muslinger og snegle er bevaret på grund af omkrystallisering til calcit) har derfor stor betydning for kendskabet til de ældste tertiære snegles udvikling. Det samme gælder Cerithiumkalken, der kendes fra f. eks. Stevns Klint, Dania og Vokslev. Her er de aragonitskallede muslinger og snegle dog kun bevarede som ydre aftryk og stenkærner. Disse aftryk tillader ligesom aftrykkene fra koralkalken i Fakse fremstilling af fine afstøbninger.

Danienperioden inddeles på basis af pigge af søpindsvineslægten Tylocidaris i 4 zoner, benævnt Danien A, B, C og D. Det har dog vist sig, at Tylocidaris er faciesafhængig og dermed ikke lige hyppig i Danienperiodens forskellige aflejringer. Mest hyppig er den i bryozokalk, mens den er mindre hyppig, undertiden meget sjælden, i slamkalk. Derfor anvendes andre inddelinger, se f. eks. Thomsen (1995).  

Thomsen, E. 1995: Kalk og kridt i den danske undergrund. In: O.B. Nielsen (ed.): Danmarks geologi fra Kridt til i dag. 32–67. Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

Der vil senere komme beskrivelser af flere lokaliteter med Danien.