Direkte scanning af fossiler.

Enhver, der har forsøgt sig med at fotografere fossiler, ved, at det ikke er noget, som man uden videre kan gøre med et godt resultat. Fossiler kan som bekendt have mange forskellige former, farver og størrelser, og ofte er de bevaret, så der ikke er nok kontrast. Hvis man har kendskab til spejlreflekskameraer, kan man forsøge at sætte mellemringe ind for at opnå en passende størrelse på negativet (makrofotografering), og på den måde kan man fotografere selv små fossiler. Det er ofte svært at lægge lyset, så resultatet af fotograferingen bliver godt, fordi mange fossiler er glatte og skinnende. Hvis man fotograferer f. eks. snegle, muslinger og ammoniter, er der tradition for, at lyset skal komme fra NV, d. v. s. skråt fra venstre. Hvis fotograferingen lykkes, kommer dernæst arbejdet i mørkekammeret med fremkaldelse og forstørrelser. Der er altså tale om en langsom og dyr proces. De moderne digitalkameraer har dog gjort det sidstnævnte arbejde overflødigt, og de har ofte en makrofunktion, så de kan fotografere ret små objekter.

Til fotografering af visse fossiler kan man anvende en scanner af flatbed-typen. Det skal helst være fossiler med lavt relief, f. eks. fossiler fra moler eller cementsten - eller fra den litografiske skifer fra øvre Jura (f. eks. fra  Solnhofen i Sydtyskland). Man kan dog også scanne f. eks. hajtænder eller krabber fra Trelde Næs. 

Man kan eksperimentere med scannerens opløselighed og behandle billedet i sin computer i et billedbehandlingsprogram (f. eks. Microsoft Photo Editor eller Adobe Photo Shop). Det er endog muligt i et sådant program at "præparere"/manipulere dårligt bevarede fossiler og således sætte brudstykker sammen (!)

Metoden er beskrevet i artiklen:

Direkte skanning: Ny teknik til illustrering af geologisk materiale. Af Richard G. Bromley og Bjarni Richter. Geologisk Tidsskrift 1998, hæfte 4: pp. 1-10.  

Cikade fra cementsten, Ejerslev på Mors.

Længde ca. 2 cm.

To laksefisk fra moleret på Fur.

Omtrent naturlig størrelse.

Krebs fra øvre Jura, Solnhofen.

Omtrent naturlig størrelse.

Hajtænder fra Øvre Miocænt Gram Ler.

Naturlig størrelse.

Man kan også scanne fossiler, der ikke er plane, f. eks. snegle, søpindsvin og muslinger. Man må dog regne med, at der kan blive problemer med dybdeskarpheden.

Muricopsis peregra fra Øvre Oligocæn, Ølst.

Højde 15 mm.