Latinske udtryk

Som nævnt andetsteds på hjemmesiden var latin tidligere videnskabens sprog, fordi det var et fælles sprog for kirken og alle videnskaber. I vor tid er engelsk det vigtigste sprog for videnskaben, selv om der også kan offentliggøres nye arter og resultater på f. eks. tysk eller fransk.

I ældre dansk litteratur om fossiler kunne der godt være beskrivelser af nye arter på dansk, men hos Ravn (1902, 1907) var der altid også en fransk beskrivelse af de nye arter. I f. eks. Harder (1913) var beskrivelserne af de nye arter på dansk, men der var et fransk resumé til sidst. Ravn skrev også hele afhandlinger på fransk (1933, 1939).

Skønt engelsk altså er videnskabens sprog i dag, er der stadig rester af det latinske sprog. Navnet på en art skal, som beskrevet andetsteds på hjemmesiden, være på latin. Også nogle formelle begreber, når man opstiller en ny art, benævnes stadig på latin:

Locus typicus: typelokaliteten for den nye art.

Stratum typicum: typelaget, d.v.s. formation og alder.

Derivatio nominis: det nye navns forklaring

Diagnosis: de karakterer, der er typiske for den nye art, ofte i forhold til andre arter af samme slægt.

Holotype: typeeksemplaret, det eksemplar, der bedst repræsenterer den nye art.

Paratype(r): andre eksemplarer, der er brugt ved beskrivelsen, evt. afbildede. 

Hvis en forfatter ikke har udvalgt en holotype (dette gælder mange ældre forfattere, f. eks. Ravn 1907), vil en senere forsker kalde hans eksemplarer for syntyper. Den senere forsker kan så udvælge et karakteristisk (og gerne afbildet) eksemplar til lectotype. 

Hvis et eksemplar er dårligt bevaret, kan man udtrykke usikkerheden i en bestemmelse ved at skrive cf. (confer = sammenlign) foran artsnavnet,

f. eks. Astarte cf. reimersi

Hvis man mener, at en art er ny, men er beslægtet med en i forvejen beskrevet art, kan det udtrykkes ved at skrive aff. (affinitas = slægtsskab) foran artsnavnet, 

f. eks. Cyclocardia aff. kickxi

Andre forkortelser og udtryk:

coll. (collectio = samling).

leg. (legit = indsamlet af).

det. (determinavit = bestemt af).

ded. (dedit = skænket af).

genus = slægt.

indet. = ubestemt.

l. c. = det nævnte sted (i en litteraturreference).

nomen nudum (egentlig = nøgent navn); betyder et navn, der ikke er fuldgyldigt publiceret.

non = ikke.

n. sp. (nova species = ny art; skrives undertiden sp. n.)

pro parte, partim eller pars betyder alle "delvis". 

species = art.

s. str. (sensu stricto = i snæver betydning) anvendes, hvis en slægt underdeles i flere underslægter. F. eks. underdeles muslingeslægten Limopsis i Limopsis (Limopsis) s. str. og Limopsis (Pectunculina).

s. lat. (sensu lato = i bred betydning) anvendes, når man anvender et slægtsnavn for en art, der ikke stemmer helt overens med slægten, men som alligevel bedst kan henføres til den. 

Hvis en forfatter har lavet en eller anden formel fejl, f. eks. misforstået et slægtsnavn, vil en senere forfatter kunne finde på at skrive et ironisk (sic!), når han citerer fejlen; sic! betyder således! Så er der gjort opmærksom på, at der er lavet en fejl.