![]() ![]() ![]() |
Ture 2025 Søndag den 13. april: Tur til Ertebølle Strand Vi mødes søndag den 13. april 2025 kl. 10 ved Ertebølle Strand, Gl. Møllevej, 9640 Farsø Der er en molerskrænt med mulighed for at finde 55 millioner år gamle velbevarede fossiler i moleret eller i cementsten. Hvis man vil kløve cementsten, er det en god ide at medbringe en mukkert og en mejsel, handsker og beskyttelsesbriller. Derudover kan man selvfølgelig også finde fossiler fra kridttiden. Se billeder fra turen til Ertebølle november 2024 på Jysk Stenklubs hjemmeside. Turleder: Niels Sandal
Lørdag den 31. maj 2025: Tur til Sangstrup klint og Geocenter Grenå Tur til Stensmark Strand ved Sangstrup samt Geocenter Grenaa lørdag den 31. maj kl. 10. Kørsel i egne biler Sted: Vi mødes lørdag kl. 10 ved Stensmark Strand øst for Sangstrup, 8500 Grenaa. Rute: Inden Sangstrup drejes mod øst ad Damsagervej, og der, hvor den drejer til højre og bliver til Stensmarkvej, fortsættes lige ud ad grusvejen mod stranden. Turleder: Michael Lykke-Bertelsen. Mobiltlf. 2828 0626 Der er gode chancer for at finde Galerites og Echinocorys søpindsvin, brachiopoder, enkeltkoraller samt små krabber. Hammer/mukkert og mejsel er gode til at kløve kalkblokke. Husk sikkerhedsbriller! Efter strandturen er der mulighed for at besøge Michaels museum, Geocenter Grenaa, Bredstrupvej 18, 8500 Grenaa, hvor der er mulighed for at præparere fossiler.
Søndag den 22. juni: Tur til Gram Lergrav og museum Vi mødes søndag den 22. juni kl. 10 . Adressen er Lergravsvej 2, 6510 Gram. Hvis vi er mindst 10 personer, koster det 68 kr/person at komme ind. Ellers koster det 85 kr. Turleder Niels Sandal. Mobil 20760042 Vi starter med at besøge museet, der viser de mange forskellige fossiler, man kan finde i leret. Heriblandt flere store hvalskeletter. I det 10 millioner gamle miocæne ler kan man finde mange forskellige snegle og muslinger samt hajtænder og bryozoer. Hvis man er rigtig heldig, kan man finde knogler fra hvaler. Hvis det er vådt, skal man være forberedt på, at man bliver mudret til, så skiftetøj og gummistøvler er en god ide. Se også hvad der står om Gram Lergrav på klubbens hjemmeside. Kørsel i egne biler.
AL DELTAGELSE I FORENINGENS AKTIVITETER SKER FOR EGEN REGNING OG RISIKO. |
|