Startside
Op

Gram Lergrav 1981.

En af Danmarks mest kendte klassiske geologiske lokaliteter er Gram Lergrav. I mere end 100 år blev det øvre miocæne Gram Ler (tidligere benævnt Astarteler efter den mest almindelige musling Astarte reimersi) brudt af Gram Teglværk. I 1988 lukkede teglværket, og i løbet af kort tid blev lergravene omdannet til dybe søer, fyldt med surt vand. I 1996 genåbnede lergravene, så det atter blev muligt at studere typelokaliteten for Gram Leret og indsamle fossiler. Der blev opført et hus ved lergraven med faciliteter for de besøgende.

Siden 2004 har et nyt museum ved lergraven været under opførelse.

  Gram Lerets fossiler tilhører især gruppen bløddyr (mollusker), og Leif Banke Rasmussens arbejder fra 1956, 1966 og 1968 omtaler og beskriver ikke mindre end 126 molluskarter. Andre vigtige fossiler er hajtænder, otolither (øresten af fisk), bryozoer, krabber, hvaler, søpindsvin, foraminiferer og ostracoder.

 

Typiske mollusker fra Gram Leret

Øverst ses Pseudamussium clavatum (tidligere Chlamys clavata), Carinastarte reimersi, Nucula georgiana og Glossus olearii (tidligere Isocardia forchhammeri). I midten Gemmula badensis, Gemmula annaea, Narona rothi, Bathytoma cataphracta mioturbida og Conus antediluvianus. Nederst Colus distinctus, Aquilofusus semiglaber, Euspira helicina protracta (tidligere Polinices helicinus), Naticarius koeneni, Phalium miolaevigatum og Galeodea bicatenata marqueti (tidligere Cassidaria echinophora). 

    Gram Museums leder Flemming Roth og den belgiske forsker Kristiaan Hoedemakers planlagde et gennemillustreret værk om Gram Lerets liv, og siden 2000 arbejdede et internationalt team på 19 forskere på dette projekt. I sommeren 2005 udkom bogens første del. I den beskrives dinoflagellaterne, molluskerne, krabberne og den ensest art af søpindsvin. Desuden er der en almen geologisk indledning. Den største del af bogen er behandlingen af de 128 arter af mollusker, der nu kendes fra Gram. Bogen er skrevet på engelsk, men alle artikler har et dansk resume, der især for molluskernes vedkommende er meget fyldigt. 

Nye mollusker fra Gram Leret.

I det i 2005 udgivne første bind om Gram Leret og dets fossiler behandles også molluskerne. I alt kendes der nu 128 arter fra Gram Leret, dels fra lergraven og dels fra Gram 1 boringen 5.30 - 16.50 m. Af disse arter er der syv nye navne. Af disse er 5 helt nye arter:

* Mesopelex anderseni

* Nassarius (Tritonella) ronaldjansseni

* Teretia guersi

* Daphnella abrahamssoni

* Turbonilla (Strioturbonilla) rothi

 

Leif Banke Rasmussen erkendte i 1968, at Turbonilla - arten var ny, men navngav den ikke.

Den velkendte Gram art Galeodea echinophora adskilles fra Galeodea echinophora fra Pliocæn og nutid i Middelhavsområdet. Den betragtes nu som en underart af den Pliocæne art Galeodea bicatenata fra Nordsøbækkenet og benævnes nu Galeodea bicatenata marqueti efter den belgiske palæontolog Robert Marquet, der først foreslog at udskille Gram lerets art fra den ægte Galeodea echinophora (der for øvrigt er beskrevet af Linné).

Endelig beskrev Leif Banke Rasmussen i 1968 en ukendt snegleart under betegnelsen Gastropoda non det. 1. I den nye undersøgelse lykkedes det at identificere denne art som den af A.W. Janssen i 1967 beskrevne  Skenea minuta fra Miocænet ved Dingden i Tyskland. Imidlertid er dette navn allerede i 1883 givet til en nulevende Skenea-art (forskellig fra arten fra Miocænet) fra Middelhavsområdet, og derfor fik arten fra Miocænet det nye navn Skenea ariejansseni.

 

     

Her ses de 5 helt nye arter:

Mesopelex anderseni, Nassarius (Tritonella) ronaldjansseni, Turbonilla (Strioturbonilla) rothi, Daphnella abrahamssoni og Teretia guersi.

Litteratur:

Schnetler, K.I. 2005: The Mollusca from the stratotype of the Gram Formation (Late Miocene, Denmark). in: Roth, F. & Hoedemakers (eds.) The Geology and Palaeontology of the Gram Formation (Late Miocene) in Denmark, 1. Palaeontos 7, 62–190. Mortsel.

Den første danekræ-snegl fra Gram

Holotypen af Spinucella reimersi (von Koenen, 1872). Den opbevares i von Koenens samling i Georg-August-Universität, Göttingen og har Nr. 454–78–1 i originalsamlingen.

Holotypen er også afbildet i Schnetler (2005, pl. 6, fig. 5a, 5b). Den er indsamlet af Martin Reimers i 1862. Højde 26 mm.

(Foto Dr. H. Jahnke, Göttingen).

Den tyske palæontolog A. von Koenen beskrev i 1872 og 1882 sneglene fra det nordtyske Miocæn, og da Gram jo lå i Tyskland, beskrev han også sneglene derfra. En art blev opkaldt efter Martin Reimers, der havde samlet eksemplaret i lergraven. Arten blev nævnt et par gange i litteraturen, men aldrig beskrevet eller afbildet af danske palæontologer. I forbindelse med Gram bogen lykkedes det Schnetler at spore den til Universitetet i Göttingen og få fotograferet den, så den kunne afbildes i Gram bogen.

(Foto Martin Abrahamsson, Midtsønderjyllands Museum, Gram).

Det nye eksemplar af Spinucella reimersi (von Koenen, 1872). Den blege farve skyldes en begyndende forvitring på grund af lerets indhold af pyrit. Sneglen blev fundet løstliggende på lerets overflade og har derfor kunnet påvirkes af luftens fugtighed og nedbør. Eksemplaret blev indsamlet af Erik Muurmann 2008. Højde 28,6 mm. Eksemplaret blev i 2009 anerkendt som danekræ nr. 582.                                    

I 2008 blev så det andet eksemplar fundet i lergraven af Erik Muurmann, der på det tidspunkt var 9 år. Eksemplaret var et enestående fund, der også blev anerkendt som danekræ i 2009, og Erik Muurmann fik sin velfortjente dusør.

Den anden danekræ-snegl fra Gram

(Foto Martin Abrahamsson, Midtsønderjyllands Museum, Gram).

I august 2011 blev der atter fundet et eksemplar af Spinucella reimersi. Det blev fundet af familien Eisenmann fra Tyskland og anerkendt som danekræ.

 

Litteratur    

Koenen, A. von (1872): Das Miocaen Nord-Deutschlands und seine Mollusken-Fauna I. Schriften der Gesellschaft zur Beförderung den gesammten Naturwissenschaften zur Marburg 10: 137–262.

Koenen, A. von (1882): Die Gastropoda holostomata und tectibranchiata, Cephalopoda und Pteropoda des Norddeutschen Miocäns. Neues Jahrbuch für Mineralogie Beilage-Band II: 223–363.