Cyathidium holopus, en speciel sølilje fra Fakse

I aflejringer fra Kridt og Danien er søliljer meget almindelige fossiler. Oftest findes der stilkstykker, mens andre dele af dyret er mere sjældne.

Søliljer hører til pighuderne (echinodermerne) ligesom søpindsvin, søstjerner, slangestjerner og søpølser. De er oftest fastvoksede til sten eller forankrede i løst sediment. De typiske søliljer har en lang stilk, der har hævet dem over bunden. Stilken kan være fra under 1 cm til over 1 m lang. Øverst sidder bægeret (theca), der omslutter bløddelene. Der kendes over 5000 fossile søliljearter, men kun ca. 630 nulevende.

Nogle søliljer er mere eller mindre fritsvømmende eller i stand til at skifte opholdssted. De fleste nulevende tilhører denne form. En kendt fossil art er Saccocoma pectinata fra den litografiske skifer (jura) ved Solnhofen.

Der findes en lille gruppe søliljer, der har specialiseret sig i at leve på rev. De kan have en kort stilk eller være fastvoksede med selve bægeret, men fælles for dem alle er, at bægerets plader er mere eller mindre sammenvoksede, de nedre armplader kan lukke som et låg over dyrets ventralside (bugside) og beskytte de ydre armgrene, og endelig har dyrene ofte en asymmetrisk bygning efter levestedet. Alle disse ting giver dyret en levevis og ydre form som cirripederne (rankefødderne), en dyregruppe, der også kendes fra Fakse. Denne gruppe søliljer (ordenen Cyrtocrinida) kendes fra jura til nutid, hvor slægten Holopus er den eneste nulevende repræsentant.

I Fakse kendes arten Cyathidium holopus, der blev opstillet af Steenstrup i 1847. Den har et skål - eller krukkeformet bæger med 5 arme, hver med 1 stor nedre armplade, og 10 armgrene, hver med en trekantet armplade. På indersiden af disse plader ses, at armgrenene er fortsat som tynde og korte grene. 

Til venstre 2  bægre. Til højre en lille koloni med ca. 10 individer. Koralkalk fra Fakse. Målestok 10 mm.

Arten findes i både koral - og  bryozokalk. Der findes ofte flere eksemplarer sammen i huler eller under overhængende skråninger, hvor dyret ikke blev begravet i slam. Dyret satte sig fast på kalken, tomme skaller el. lign. med bægerets åbning nedad og drejet ud mod hulens åbning, deraf den skæve form. Det har også ofte brugt tomme bægre af døde artsfæller (ses nederst i kolonien på farvebilledet og på figuren herunder). Eksemplarer i bryozokalk findes som løse bægre og plader, mens eksemplarer i koralkalk kan findes in situ (som de levede), blot mangler armpladerne.

Billedet er fra Wienberg Rasmussen og viser flere eksemplarer siddende i østersskal. To eksemplarer er restaurerede.

Cyathidium holopus fra bryozokalk. Rekonstrueret individ og aksillar - og armplader. Illustrationer fra K.B. Nielsen (1913).

Litteratur:

Danmarks natur, bind 1. 1967. Politikens Forlag.

Nielsen, K.B. 1913. Crinoiderne i Danmarks Kridtaflejringer. D.G.U. 2 (26). 

Rasmussen, H. Wienberg, ca. 1964. Palæontologi, Fossile invertebrater.

Rasmussen, H. Wienberg, 1961. A Monograph on the Cretaceous Crinoidea. Biologiske Skrifter udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter Bind 12, nr. 1.

Steenstrup, J. 1847. (in G.A. Michaelis & H.P. Scherk:) Amtlicher Bericht über die 24. Versammlung Deutscher Naturforscher und Aerzte in Kiel.