Brachiopoder
Brachiopoder (græsk = arm-fødder) er en række af de hvirvelløse dyr og
omfatter ca. 260 recente (nulevende) og mere end 30.000 fossile arter. De har
tidligere været regnet til gruppen Bivalvia (toskallede bløddyr), da de som
muslingerne har to skaller. Muslingerne har en højreskal og en venstreskal, mens
brachiopoderne har en ventralskal (bugskal) og en dorsalskal (rygskal).
De fleste arter af brachiopoder er fæstnede til bunden ved
hjælp af en bøjelig stilk, der udgår fra ventralskallen (derfor også benævnt
stilkskallen). Dorsalskallen kaldes også armskallen, da armskelettet (lophophoren)
støtter sig til denne skal. Skallerne kan åbnes langs randen, som kaldes
forenden, mens området ved stilken kaldes bagenden.
Brachiopoderne deles i 2 klasser. Inarticulata omfatter de
brachiopoder, hvis skaller ikke er forbundet af et hængsel, mens Articulata
omfatter brachiopoder, hvis skaller har et hængsel med 2 tænder.
Efter et pelagisk (fritsvømmende) larvestadium er
brachiopoderne fastsiddende dyr og derfor afhængigt af et fast underlag. De
fleste er derfor knyttet til den hårde bund. På blød bund lever nogle slægter
dog nedgravet eller liggende på bunden.
I nutiden er der flest arter og individer i de tempererede
have. Fossile arter kendes fra Kambrium til Recent, og især i
Kambrium-Ordovicium-Silur var der mange arter, således i Silur fra Gotland. I
danske aflejringer er brachiopoder mest almindelige i Skrivekridt og Danien.
Oversigt over fossile danske brachiopoder
Kambrium:
Der kendes enkelte arter som Orusia lenticularis, der er meget hyppig
i et lag fra Øvre Kambrium i det store profil ved Læså.
Ordovicium:
Fra Dictyonemaskiferen er Broeggeria salteri ret almindelig ved
Limensgade, mens Paterula portlocki er almindelig i
Dicellograptusskiferen.
Kridt:
Fra Arnager Grønsand, Arnager Kalk og Bavneodde Grønsand, alle bjergarter fra
Bornholm, kendes der flere arter af brachiopoder, især af slægterne
Terebratula og Rhynchonella.
Skrivekridtet (Møn, Stevns Klint, Mariager Fjord, Ålborg) indeholder en del
arter af brachiopoder. Der er både store arter som Neoliothyrina obesa,
Carneithyris subcardinalis og Cretirhynchia retracta og en lang række
mindre og små arter som Gemmarcula humboldti, Terebratulina gracilis, Magas
chitoniformis, Meonia semiglobularis, Isocrania costata, Crania antiqua og
Argyrotheca bronni.
Surlyk (1972) har ved hjælp af brachiopoderne inddelt
Skrivekridtet i 10 zoner.
Crania antiqua, Gemmarcula humboldti og Carneithyris
subcardinalis, alle fra Møn.
Danien:
Også i disse lag er der mange arter af brachiopoder. Større arter er
Terebratula fallax, Carneithyris lens, Carneithyris insica, Terebratulina
striata, Rhynchonella incurva, Rhynchonella flustracea og Rhynchonella faxensis. Små
arter er Crania tuberculata, Crania transversa og Argyrotheca faxensis.
Carneithyris lens, Dalbyover
Terebratulina striata, Hørning
Selandien:
I Lellinge Grønsandets bundlag (også kaldet
echinoderm-konglomerat) findes der en del brachiopoder, der dog alle er
udskyllede af Danienkalken. Dette antydes af bevaringstilstanden.
Eocæn:
I Lillebælt Lerets konkretioner er en art af slægten Terebratulina ret
almindelig.
Oligocæn:
Arten Terebratula grandis kendes fra lokaliteterne Århus, Nr. Vissing,
Jensgård og Mogenstrup (alle med aflejringer fra Øvre Oligocæn) og den kunne
blive meget stor (hvad artsnavnet grandis antyder). Desuden kendes der
dårligt bevarede eksemplarer af en Terebratulina-art fra Mogenstrup og en
fosfatskallet brachiopod fra Skanderborg og Nr. Vissing.
Fusiturris selysii fra Nr. Vissing
2 store eksemplarer af Terebratula grandis fra
med brachiopod.
Nr. Vissing.
Litteratur:
Asgaard, U. 1968: Brachiopod palaeoecology in Middle Danian limestone at
Fakse, Denmark. Lethaia
1, pp. 103–121.
Nielsen, K.B. 1909: Brachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer. Vid. Selsk.
VII, Naturvidsk. Mat. Afd.
6, pp. 128–178.
Nielsen, K.B. 1911: Brachiopoderne i Faxe. D.G.F. 3, pp. 599–618.
Nielsen, K.B. 1914: Some remarks on the Brachiopods of the Chalk in Denmark.
D.G.F. 4, pp. 287–296.
Posselt, H.J. 1894: Brachiopoderne i den danske Kridtformation. D.G.U. 2, 4.
59 pp.
Rosenkrantz, A. 1944: Smaabidrag til Danmarks Geologi. D.G.F. 10, pp.
436–459.
Surlyk, F. 1972: Morphological adaptions and population structures of the
Danish Chalk brachiopods
(Maastrichtian, Upper Cretaceous).
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Biologiske Skrifter 19, 2.