Bløddyr (mollusker)

Bløddyr (mollusker) er dominerende i tertiære faunaer, både hvad arts- og individantal angår, og derfor er de vigtige fossiler, når man skal bestemme aflejringers aldre. Selv om mikrofossiler er langt mere nøjagtige, har bestemte formationer deres karakteristiske fauna af bløddyr (molluskselskab), som umiddelbart kan genkendes.

Bløddyr omfatter et stort antal nulevende og fossile arter.

De vigtigste bløddyr for fossilsamlere er snegle, muslinger, blæksprutter, søtænder og skallus (polyplacophora).

Bløddyr viser disse karakterer, hvoraf nogle klasser dog mangler en eller flere:

    *  de har en blød krop uden leddeling

    *  de er bilateralt symmetriske symmetri (dog er sneglenes krop og skal  

       snoet)

    *  mund oftest fortil og gat bagtil, dog bevirker snoningen hos             

      blæksprutter og snegle, at gattet også er placeret fortil

    *  de har et muskuløst bevægelsesorgan (foden)

    *  de har en hudfold (kappen), der omslutter mere eller mindre af      

       kroppen

    * de har oftest en skal (mange snegle har dog ingen)

    *  de har en raspetunge (radula), hvis bygning er vigtig for 

       systematikken af de nulevende snegle (muslinger har dog ingen)

For fossilsamlere og palæontologer, der arbejder med mollusker, er skalkaraktererne i de allerfleste tilfælde de eneste, der kan undersøges. Heldigvis kan skallerne også anvendes til systematiske inddelinger af molluskerne.  

På denne side vil de forskellige betegnelser for bløddyrenes skaller efterhånden blive vist og forklaret. I faglitteratur møder man ofte disse udtryk, men det er så heldigt, at de hedder næsten det samme på alle sprog. Dette skyldes, at det drejer sig om fagudtryk, hvoraf de fleste stammer fra latin eller græsk.