Bløddyr (mollusker)
Bløddyr (mollusker) er dominerende i tertiære faunaer, både
hvad arts- og individantal angår, og derfor er de vigtige fossiler, når man
skal bestemme aflejringers aldre. Selv om mikrofossiler er langt mere
nøjagtige, har bestemte formationer deres karakteristiske fauna af bløddyr (molluskselskab), som umiddelbart kan genkendes.
Bløddyr omfatter et stort antal nulevende og fossile arter.
De vigtigste bløddyr for fossilsamlere er snegle, muslinger,
blæksprutter, søtænder og skallus (polyplacophora).
Bløddyr viser disse karakterer, hvoraf nogle klasser dog
mangler en eller flere:
* de har en blød krop uden leddeling
* de er bilateralt symmetriske symmetri
(dog er sneglenes krop og skal
snoet)
* mund oftest fortil og gat bagtil, dog
bevirker snoningen
hos
blæksprutter og snegle, at
gattet også er placeret fortil
* de har et muskuløst bevægelsesorgan
(foden)
* de har en hudfold (kappen), der
omslutter mere eller mindre af
kroppen
* de har oftest en skal (mange snegle har dog
ingen)
* de har en raspetunge (radula), hvis
bygning er vigtig for
systematikken af de
nulevende snegle (muslinger har dog ingen)
For fossilsamlere og palæontologer, der arbejder med mollusker,
er skalkaraktererne i de allerfleste tilfælde de eneste, der kan undersøges.
Heldigvis kan skallerne også anvendes til systematiske inddelinger af
molluskerne.
På denne side vil de forskellige betegnelser for bløddyrenes skaller
efterhånden blive vist og forklaret. I faglitteratur møder man ofte disse
udtryk, men det er så heldigt, at de hedder næsten det samme på alle sprog.
Dette skyldes, at det drejer sig om fagudtryk, hvoraf de fleste stammer fra
latin eller græsk.