Startside
Op

Blæksprutter

Denne klasse af bløddyr er meget vigtig for palæontologer og samlere, da den omfatter mange skalbærende arter, der ofte er gode ledefossiler. Dette betyder, at de har en vid udbredelse som følge af deres fritsvømmende levevis, og desuden, at hver art hurtigt afløses af en efterfølger. Man siger, at en art, der er velegnet som ledefossil, skal have en stor horisontal og en lille vertikal udbredelse.

    Der findes over 10.000 fossile arter, og ved hjælp af især ammoniter og belemniter kan Jura og Kridt inddeles i mange zoner. Disse to grupper af blæksprutter uddøde ved overgangen fra Kridt til Tertiær.

    I nutiden lever der af skalbærende blæksprutter kun få arter af nautiler. De øvrige nulevende blæksprutter er enten ottearmede eller tiarmede og har ingen skal.

Ammoniten Ceratites fra Tysklands Trias.

Oversigt over blæksprutter i Danmarks aflejringer

Miocæn

Enkelte fragmenter kendes fra grusgraven ved Enderupskov.

Oligocæn

Fra Limfjordsområdet kendes enkelte eksemplarer af nautilen Cimomia. Et af dem er erklæret Danekræ.

Eocæn

Cimomia imperialis fra Trelde Næs

leg. Ole Barsøe, Kolding 

Fra Trelde Næs kendes flere eksemplarer af en stor nautilart, der almindeligvis henregnes til Cimomia imperialis, en art, der kendes fra Englands Eocæn. Desuden et enkelt eksemplar af en Aturia (ligner Aturia zigzag)

Paleocæn, Selandien

Nautilen Eutrephoceras fra Klintebjerg.

I løse blokke af Lellinge grønsandskalk fra Klintebjerg på Sjælland kendes flere eksemplarer af en Eutrephoceras og muligvis en Cimomia.

I det sorte ler fra København er fragmenter af en nautil ikke ualmindelige (Schnetler, 2001).

Paleocæn, Danien, Koralkalk fra Fakse

Denne lokalitet er den eneste danske, hvor nautiler er nogenlunde almindelige. Der er i tidens løb indsamlet mange eksemplarer. Fine samlinger findes på Geologisk Museum og i Alice Rasmussens samling i Fakse. Af de 3 arter er der 2 almindelige:

To eksemplarer af Hercoglossa danica. Til højre en gipsafstøbning af eksemplaret til Ravns figur fra 1902.

Eutrephoceras bellerophon    

Meget sjælden er Danathuroidea fricator.

Paleocæn, Danien, bryozokalk og coccolithkalk

Nautiler er meget sjældne. Der kendes enkeltfund af Eutrephoceras bellerophon fra udgravningerne på Amager ved anlæggelsen af Øresundsforbindelsen.

Skrivekridt

I de yngste lag, der er blottede ved Stevns Klint og Mariager Fjord, er ammonitterne Scaphites constrictus og Baculites sp. almindelige. Desuden kendes andre sjældnere ammonitarter og enkelte nautiler af slægten Cimomia. De største ammonitter har opnået en diameter på over 25 cm (slægten Pachydiscus).

   Scaphites constrictus fra Dania            Cimomia sp. fra Dania

Belemnitter er ret sjældne. Almindeligst er Belemnella casimirovensis.

             

Belemnella casimirovensis, Dania  Belemnella occidentalis fra Møns   

                                                  Klint og  Belemnella lanceolata                                                   fra Hvide Klint, Møn.              

I de ældre dele af Skrivekridtet (Møns Klint, Ålborg m. v.) er ammonitter sjældnere. Ved Møns Klint er belemnitter dog ret hyppige. De to almindelige arter er Belemnella lanceolata og Belemnella occidentalis

Kridt, Bavnodde Grønsand

Bavnodde Grønsandet er det yngste bevarede lag fra Bornholms undergrund. Det indeholder flere arter af belemnitter og ammonitter. 

Kridt, Arnager Kalk

Ammonitten Scaphites geinitzi er nogenlunde almindelig, mens belemnitten Actinocamax lundgreni er sjælden.

Kridt, Arnager Grønsand

Der kendes enkelte ammonitter og belemnitter.

Kridt, cenomane basalkonglomerat

Der kendes flere ammonitarter.

Jura

Fra Nedre Jura (Lias) kendes en del ammonitter fra lergrave og klinter nær Rønne. Lagene er dog ikke blottede for tiden.

 

Endelig skal det nævnes, at der på Kridtlokaliteten Ignaberga i Sverige findes mange velbevarede belemnitter.