Her vil der komme omtale og anmeldelser af bøger. De nye bøger vil dog ogs? blive omtalt kort p?siden "nyheder".
Bøger, der tidligere har været anmeldt p?siden "nyheder".
Ny bog fra GEUS om danske landskaber
GEUS har for nylig udgivet bogen "Danske Landskaber - Et Billedatlas" med tekst af Knud Binzer og Ib Marcussen og fotos af Peter Warna-Moors.
Som titlen antyder, er bogen en fotografisk skildring af Danmarks mest almindeligt forekommende landskabsformer, suppleret med ret kortfattede tekster, der sætter landskabets elementer i relation til de geologiske processer, der har udformet dem. En stor del af bogens beskrivelser og billeder behandler morænelandskabet, idet Danmarks landskaber i overvejende grad er udformet af istiderne og de kræfter, der har påvirket landskabet siden. Således skildres havets og vindens betydning for udformningen af kysten og det rindende vands erosion i de såkaldte "hængende dale". Istidslandskabets hovedformer som bakkeøer, hedesletter, moræneflader, tunneldale og dødislandskaber er ogs?grundigt behandlet ved karakteristiske eksempler. Prækvartærets betydning for landskabets udformning vises især ved beskrivelsen af kystklinterne, hvor undergrundens lag ofte "går i dagen", men forskydninger i undergrundens lag nævnes ogs?som mulige årsager til tunneldalenes udformning og forløb. Teksten giver tolkninger af de forskellige landskabsformers mulige dannelsesmåder og fortæller om de jordarter, der er i landskabsformerne. Bagest i bogen viser 3 kort Danmarks jordarter, den prækvartære overflades højdeforhold og Danmarks undergrund.
Bogen indeholder smukke fotografier af landskabsformerne, og ved hvert eksempel er der p?et lille kort med højdekurver vist beliggenheden samt hovedudbredelsen af den pågældende landskabsform. Teksten er nok kortfattet, men absolut fyldestgørende, s?bogen giver en god beskrivelse af Danmarks landskabsformer, suppleret med velvalgte eksempler. Bogen indeholder en liste over typiske lokaliteter med de omtalte landskabsformer samt en omfattende litteraturliste.
Geologiinteresserede og andre, der holder af de danske landskabers mangfoldighed, kan have stor glæde og udbytte af bogen.
"Danske Landskaber - Et Billedatlas" forhandles gennem Geografforlaget, Brenderup og koster 100 kr. + moms og forsendelse.
Ingemann Schnetler
Ny bog om Danmarks Selandien (Paleocæn)
Tidligere blev Danien-kalken regnet for den alleryngste del af Skrivekridtet, mens Lellinge Grønsand og Kerteminde Mergel blev henført til det allerældste Paleocæn under betegnelsen Selandien. Navnet hentyder til, at aflejringer fra disse formationer især kendes fra Sjælland (Selandia = Sjælland p?latin).
Især i Københavnsområdet er der fundet fossilrige lag af grønsand og ler, og faunaen er beskrevet i de klassiske arbejder af tyskeren A. von Koenen (1885) og museumsinspektør J.P.J. Ravn (1939). Især var det sorte ler fossilrigt (ved Vestre Gasværk og Sundkrogen, en del af Københavns Havn).
I Sundkrogen blev der i året 1920 foretaget en uddybning af havnebassinet til 10 m, og herved blottedes lag af grønsand og ler. Der blev indsamlet materiale for Mineralogisk Museum af Alfred Rosenkrantz (senere professor i geologi), men ogs?af Dr. Poul Harder. Begge forskere ville øjensynligt senere offentliggøre afhandlinger om Sundkrogen, men kom i en alvorlig strid om prioriteten. De udgav begge foreløbige arbejder (se litteraturlisten), men fik aldrig selv udgivet en egentlig undersøgelse af den rige fauna. Det af Rosenkrantz indsamlede materiale blev undersøgt af Ravn (1939) og således undersøgt videnskabeligt, mens Harders materiale aldrig blev publiceret. Harders indsamlinger var mere omfattende end Rosenkrantz', og han havde, i modsætning til Rosenkrantz, indsamlet systematisk i grønsandets forskellige lag. Før sin død 1931 betingede han sig over for Ravn, at hans materiale aldrig måtte undersøges sammen med Rosenkrantz', og dette ønske respekterede Ravn. Harders Sundkrogssamling blev siden opbevaret af DGU, senere GEUS, og fandtes i et lille skuffemøbel af valnød med 20 skuffer.
I 1994 fik undertegnede overdraget en undersøgelse af Harders vigtige materiale, og en afhandling p?engelsk, udgivet af GEUS, blev trykt i december 2001. Heri er der opstillet 27 nye arter og redegjort for stridighederne om retten til at publicere materialet. Et engelsk resum?kan læses p? GEUS' hjemmeside, (se under publikationer).
Her vises to af de nye arter. Til venstre Actaeopyramis marcusseni, der er ca. 1.5 mm høj og til højre Streptolathyrus lemchei, der er 12 mm høj. Den første er opkaldt efter geolog Ib Marcussen fra GEUS, og den anden efter Henning Lemche, der fandt det eneste kendte eksemplar af arten i Sundkrogen 1920.
Litteratur:
Harder, P. 1922: Om Grænsen mellem Saltholmskalk og Lellinge Grønsand og nogle Bemærkninger om Inddelingen af Danmarks ældste Tertiær. Danmarks Geologiske Undersøgelse II Række 38, 108 pp.
Ravn, J.P.J. 1939: Études sur les mollusques du Paléocène de Copenhague. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Biologiske Skrifter 1(1), 106 pp.
Rosenkrantz, A. 1920: En ny københavnsk Lokalitet for forsteningsførende Paleocæn. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 5, pp. 1?0 (udgivet 1921).
Rosenkrantz, A. 1924: De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 6, pp. 1?9.
Schnetler, K.I. 2001: The Selandian (Paleocene) mollusc fauna from Copenhagen, Denmark: the Poul Harder 1920 collection. Geology of Denmark Survey Bulletin 37, 85 pp.
Von Koenen, A. 1885: Ueber eine Paleocäne Fauna von Kopenhagen. Abhandlungen der königlichen Gesellschaft der Wissenschaften (Göttingen) 32, pp. 1?28
Ingemann Schnetler
Nye bøger
Mineralernes verden. Tekst, tegninger og fotos. Ole Johnsen, Gads Forlag 2000. 438 sider. Kr. 349,-
Ovenstående kortfattede beskrivelse siger sådan set det nødvendige om denne bog. Der er tale om et enestående originalt opslagsværk. Ole Johnsen har tidligere leveret smukke billeder af mineraler i bøger og tidsskrifter. I Mineralernes verden fortæller han om godt 500 mineraler, hvoraf de 200 er ret almindelige. Alle de affotograferede stykker tilhører - p?nær fem, som er i privat eje - Geologisk Museums Mineralsamling.
Geologisk set: Fyn og øerne. Af Gunnar Larsen Fyns Amt, Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og naturstyrelsen, 2002. 144 sider Kr. 225,-
S?kom det længe ventede 4. bind i serien Geologisk set med gode og grundige beskrivelser af 22 geologiske lokaliteter p?Fyn og øerne. Bogen indledes med en beskrivelse af tertiæret, fordi det er lokaliteter fra denne periode man finder p?Fyn. I de foregående bind i serien, Det mellemste Jylland, Det nordlige Jylland, Bornholm beskrives de tidligere perioder.
Bestil bogen hos Geografforlaget. Adressen ses i forlagets annonce i Stenhuggeren.
Ny bog om øresten fra fisk i Danmarks Paleocæne aflejringer
Benfisk har i deres øre de såkaldte øresten, der fungerer som dele af fiskens ligevægtsorgan. De kan findes fossilt i mange aflejringer og er således almindelige i Gram Ler fra Øvre Miocæn og det Øvre Oligocæne Brejning Ler fra bl. a. Østjylland. Mens fossile fiskeknogler oftest er umulige at artsbestemme, har det vist sig, at otolitherne er velegnede til artsbestemmelse, idet hver art har sine typiske otolither. Mange fiskearter er således i tidens løb opstillet p?basis af otolither, mens fiskenes skelet er ukendt. Fra kalkholdige bjergarter er otolither ikke s?velbevarede, idet de oftest er opløste og derfor kun bevarede som aftryk. Dette gælder ogs?konkretionerne fra Lillebælt Leret ved Trelde Næs.
Lag fra Danmarks ældste tertiære lag findes kun enkelte steder. Ved Klint i NV Sjælland findes der ofte løse blokke af grønsandskalk, men heri er otolither yderst sjældne. De er derimod meget almindelige i det mørke paleocæne ler, der flere gange er fundet i Københavnsområdet, men desværre er blotninger af dette fossilrige ler meget sjældne. I 1994 var lag af grønsandskalk med det sorte ler dog blottet p?Amager (ved Gemmas All?, og der blev af bl. a. Mogens S. Nielsen, Odense, samlet en del lerprøver, der gav både mollusker og otolither. Leret var ogs?blottet ved udgravninger 1931 og 1920, hvilket er omtalt i bogen om Poul Harders samling (se omtale ovenfor). Den klassiske lokalitet er Vestre Gasværk, hvor der i 1885 blev indsamlet et rigt materiale. Molluskerne blev undersøgt af von Koenen i 1885 (se ovenfor) og de ret f?fundne otolither af Koken.
I Fakse findes der med mellemrum en løs kalktype (næsekalk), hvori mollusker er bevarede, fordi den oprindelige aragonit er omkrystalliseret til calcit, og i denne kalk er der da ogs?mere end 200 otolither. Materialet er indsamlet af Søren Bo Andersen og Sten Lennart Jakobsen (1972) og Alice Rasmussen (1990'erne).
Af de mange forskellige otolither i det sorte ler er enkelte arter beskrevet af Koken i 1885 og 1891. I Geologisk Museums samlinger er der talrige otolither, indsamlede af A. Rosenkrantz i 1920 og 1931. Sammen med det nye materiale var der således basis for et nyt stort arbejde om de danske Paleocæne otolither, og jeg formidlede derfor, at den tyske palæontolog Werner Schwarzhans fik overdraget undersøgelsen af otolitherne. Han har siden 1974 offentliggjort afhandlinger om otolither og er en af de største eksperter p?området.
Afhandlingen beskriver i alt 44 arter, hvoraf 23 er nye. Af arterne er faunaen fra Selandien'et (grønsand og sort ler) den rigeste, idet den omfatter 39 arter, mens 13 kendes fra Fakse. 8 arter er således fælles for de to faunaer. I alt er 5020 eksemplarer undersøgt, deraf 222 fra Fakse og 68 fra Gemmas All?
Med Schwarzhans' afhandling er alle danske Paleocæne otolither undersøgte og beskrevne. Den er nok mest for specialister, men de smukke stregtegninger er velegnede til bestemmelse, hvis man skulle finde de sjældne otolither i Fakse eller i løse blokke af grønsandskalk. Bogen er udgivet af GEUS og er blevet en flot publikation. Dens titel er:
Werner Schwarzhans: Fish otoliths from the Paleocene of Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 2, 94 pp.
Den kan bestilles ved GEUS eller ved Geografforlaget.
Fra bogens forside
Nye krabbearter fra Lillebælt Leret ved Trelde Næs
Det plastiske ler fra Lillebæltområdet (Røsnæs Ler og Lillebælt Ler) har i mange år været anset for at være ret fossilfattigt, hvilket bl. a. fremgår af, at der i bøger som "Danmarks natur" (Politikens Forlag) eller "Danmarks geologi" kun er afbildet en krabbe, et ormerør, en brachiopod og en søliljestilk. Krabben blev allerede i 1903 af palæontologen J.P.J. Ravn henført til arten Plagiolophus wetherelli, der kendes fra det Eocæne London Clay. P?grundlag heraf daterede Ravn den danske aflejring til Eocæn.
Senere indsamlinger viste, at der var en del fossiler i det plastiske ler, og i 1968 gav Niels Bonde en oversigt over, hvad der p?dette tidspunkt var kendt.
Indsamlinger gennem de seneste år, foretaget af bl. a. Steen Bo Andersen, H.C. Hansen, Mogens Madsen og Søren Peter Andersen, alle fra Fredericia, samt Ole Barsøe Hansen, Kolding, har givet et stort materiale af bl. a. krabber, mollusker, hajtænder og otolither. Der er således indsamlet mere end 3000 konkretioner med krabber, og p?grundlag heraf er krabbefaunaen fra Lillebælt Leret undersøgt af Joe S.H. Collins, London og Sten Lennart Jakobsen, København. Undersøgelsen gav som resultat ikke mindre end 9 nye krabbearter, fordelt p? lige s?mange slægter. Af disse slægter er to desuden nye. Arten, der tidligere var blevet identificeret som Plagiolophus wetherelli, kunne adskilles fra denne og nybeskrives som Glyphithyreus bituberculatus. Andre arter er benævnt efter flere af de ovennævnte samlere, hvis store indsamlinger er forudsætningen for undersøgelsen.
Som noget enestående kan nævnes en eremitkrebs, bevaret i et sneglehus af slægten Volutocorbis. Det hele er bevaret i pyrit, men s?velbevaret, at det har været muligt at opstille arten Pagurus langei ud fra dette ene eksemplar.
Artiklen er udgivet af det japanske Mizunami Fossil Museum, ligesom andre krabbearbejder af Collins og Jakobsen. De har tidligere udgivet arbejder om krabberne fra Fakse og krabberne i Lellinge Grønsand fra Klintebjerg.
Endelig skal det nævnes, at både otolitherne, hajtænderne og molluskerne for tiden undersøges.
Referencer:
Bonde, N. (1968): Nyligt fundne fossiler fra det "plastiske ler". Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 18: 148?51.
Collins, J,S,H. & Jakobsen, S.L. (2003): New crabs (Crustacea, Decapoda) from the Eocene (Ypresian/Lutetian) Lillebælt Clay Formation of Jutland, Denmark. Bulletin of the Mizunami Fossil Museum, no. 30 (2003), p. 63?6, 8 pls, 8 figs.
Ravn, J.P.J. (1903): Om det saakaldte plastiske Lers alder. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 2, (12): 23?8.