Cancellariidae

Der er imidlertid stadig mange ubeskrevne arter fra Faxe. En revision  af familien Cancellariidae fra Fakse blev i 2006 udgivet i Leiden, Holland. 
Overfamilien Cancellarioidea omfatter ca. 100 slægter med over 1800 nulevende eller fossile arter (Petit & Harasewych, 1990). Cancellaridae er karakteriserede ved at have 2 - 3 folder på skalsøjlen (columella) og en skulptur af udseende som et gitter (cancellat skulptur), deraf familienavnet. Skulpturen fremkommer ved, at spiralerne og axialribberne (altså de vandrette og lodrette ribber) er nogenlunde ens i styrke og derved danner et gitterværk. Ravn (1933) henførte tre arter til denne familie. De er alle meget sjældne, undtagen Admete ? biplicata. 
Den nye undersøgelse kom i gang, efter at jeg blev kontaktet af Petit i forbindelse med undersøgelsen af molluskerne fra Sundkrogen (Schnetler, 2001). I denne lidt yngre fauna fra Selandien er flere repræsentanter for Cancellariidae almindelige. Den nye undersøgelse af Cancellariidae fra Fakse bekræfter, at arter af denne familie er sjældne i Faxekalken, men der er alligevel 8 arter, hvoraf de 6 er nye. 
 

Herover ses Plesiotriton steni og Unitas aliceae, begge eksemplarer fundet af Alice Rasmussen. Billedet til venstre er fotograferet af Leif Rasmussen, Fakse. SEM-billedet til højre er fotograferet af Erik Thomsen, Geologisk Institut. Århus.

Af de nye arter er der 2, der ikke ville kunne opstilles, hvis ikke der i Alice Rasmussens fine Faxesamling var et par små eksemplarer af dem med velbevarede protoconcher. Disse to eksemplarer, der afbildes herover, er blevet paratyper for disse to nye arter, der tilhører slægterne Plesiotriton og Unitas. De to eksemplarer er begge blevet anerkendt som danekræ og bliver derved de to næste danekræ-snegle fra Faxe. Alice Rasmussen har tidligere fået en unik snegl fra Faxe erklæret for danekræ. Det er en lille venstresnoet snegl, og den blev i 2012 opstillet som en ny slægt og art: Faxetrochus problematicus Schnetler % Lozouet, 2012.
 

Tre eksemplarer af den nye art Tatara danica. Til venstre ses holotypen, i midten et eksemplar fra Alice Rasmussens samling og til højre en afstøbning af en paratype. Det sidste eksemplar har været ca. 25 mm højt, mens de to andre begge er ca. 10 mm høje. Holotypen og paratypen er indsamlet i 1972 af Søren Bo Andersen. Slægten Tatara har en meget karakteristisk munding med tænder på både skalsøjlen og yderlæbens inderside.

Bemærkelsesværdigt er det desuden, at der blandt de nye arter er en art tilhørende slægten Tatara, der indtil nu kun er kendt fra New Zealands Eocæn og Miocæn. Desuden kan en anden art fra Faxe henføres til slægten Semitriton, der indtil nu kun er kendt fra Australiens og Frankrigs Eocæn. De to Faxearter er således de ældste repræsentanter for disse to slægter. En mulig forklaring på disse to slægters forekomst i så stor geografisk afstand kan være en havforbindelse mellem Nordsøbassinet og den australsk-new zealandske region i eller efter Danientiden. Forbindelsen mellem Danmark og landet "down under" må altså siges at være af endnu ældre dato end kronprins Frederiks!
 

Semitriton biplicatus (Ravn, 1902), Admetula faksensis, Admetula rosenkrantzi, Unitas anderseni og Unitas aliceae. Højderne er henholdsvis 9,8 mm, 10,3 mm, 6,7 mm, 7,5 mm og  8,8 mm.

Hyppighed af de nye arter

Semitriton biplicatus (Ravn, 1902) er ret almindelig, mens der af den sidste art af Cancellariidae kun kendes et eksemplar. Det er en ubestemt art af slægten Unitas.

Afslutning
Til slut vil jeg gerne fremhæve, at undersøgelser som den netop afsluttede ikke ville være mulige, hvis ikke amatørsamlere indsamlede det vigtige materiale og beredvilligt stillede det til rådighed for palæontologernes undersøgelser. Derfor en stor tak til Alice Rasmussen og hendes familie! 

Også stor tak til Søren Bo Andersen, Århus og Sten Lennart Jakobsen, København, fordi de stillede deres samlinger fra næsekalken til min rådighed.

Litteratur

Bandel. K. 1998: 
Scissurellidae als Modell für die Variationsbreite einer natürlichen Einheit der 
Schlitzbandschnecken (Mollusca, Archaeogastropoda). Mitteilungen aus dem Geologisch-Paläontologischen Institut der Universität Hamburg 81, 1-120.

Nielsen, K.B. 1919: 
En Hydrocoralfauna fra Faxe. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening 19, 5-63.

Nützel, A. 1997: 
Über die Stammgeschichte der Ptenoglossa (Gastropoda). Berliner 
Geowissenschaftliche Abhandlungen E 26, 229 pp., 35 plates.

Petit, R.E. & Harasewych, 1990: 
Catalogue of the Superfamily Cancellarioidea Forbes & Hanley, 1851 (Gastropoda: 
Prosobranchia). The Nautilus, Supplement 1 (Issued with Volume 
103): 69 pp.

Ravn, J.P.J. 1902: 
Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater. Det Kongelige 
Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. Række, naturvidenskabelig og 
mathematisk Afdeling XI. 4: 70 pp.

Ravn, J.P.J. 1902: 
Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. II Scaphopoder, Gastropoder og 
Cephalopoder. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. Række, 
naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling XI 4: 5-66 pp., pls. 1-5.

Ravn, J.P.J. 1933: 
Études sur les Pélécypodes et Gastropodes du Calcaire de Faxe. Det Kongelige 
Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling, 9. Række, V 2. 1-74.

Schilder, F.A. 1928: 
Die Cypraeacea des Daniums von Dänemark und Schonen. Danmarks geologiske Undersøgelse IV. Række 2(3): 27 pp. 

Schnetler, K.I., Lozouet, P. & Pacaud, J.- M. 2000: 
Revision of the gastropod family Scissurellidae from the Middle Danian (Paleocene) of Denmark. Bulletin of the Geological Society of Denmark 48: 79-90. Copenhagen.

[ Startside ] [ Op ]