P?nordsiden af Vejle Fjord er der over en 3 km lang kyststrækning fra Albæk Hoved til Dykær vest for Juelsminde blottet en lagserie, der omfatter lag fra det øverste Paleocæn til Miocæn. Lagserien er forstyrret af udskridninger p?grund af det plastiske ler og foldning som følge af istiden. De ældste lag findes mod vest (lag fra Paleocæn og Eocæn), mens aflejringer fra Oligocæn og Miocæn ses i øst. Lagserien minder p?mange måder om den fra Ølst beskrevne.

Den vestlige ende af profilet ved Albæk Hoved. Det rødbrune Røsnæs Ler ses omtrent midt i billedet

Albæk Hoved er udpeget som en af de danske kandidater til Geosites p?grund af lokalitetens store videnskabelige interesse. Hele den aflejrede sedimentpakke fra Sen Paleocæn til Mellem Eocæn er blottet, og længere mod øst er desuden blottet den Mellem Eocæne Søvind Mergel og den Sen Oligocæne og Miocæne Vejle Fjord Formation.

Lokaliteten har været besøgt af danske geologer i over 100 år.

Paleocæn

Fra Øvre Paleocæn ses i profilets vestende ca. 3 m af det blåliggrønne og mørkbrune Holmehus Ler. Det er dog ikke godt blottet for tiden. Leret er fedt og kalkfrit.

Paleocæn - Eocæn

Ca. 2 m gråligt ler med vulkanske askelag følger efter Holmehus Leret. Leret tilhører Ølst Formationen, der ved Ølst og Hinge er ca. 30 m tyk. Askelagene er de samme som ved Ølst og i moleret ved Limfjorden, men serien er ikke s? omfattende ved Albæk Hoved, idet kun lagene +79 til+118 er identificerede. Den ringere tykkelse skyldes en sedimentationsafbrydelse, efter at Holmehus Leret blev aflejret, og det kan ses ved, at der i bunden af Ølst Formationen er et glaukonitholdigt lag med fosforit.

Eocæn

S?følger Røsnæs Leret, der ved Ålbæk Hoved er ca. 18 m tyk. Ved Ølst og Hinge ses kun godt 3 m. Leret inddeles i 6 lag (L1 - L6), og det er rødbrunt med grønlige lag af omdannet vulkansk aske og meget fedt. Det er overvejende kalkrigt, men i den øverste del (R6) findes der hvidlige mergellag med kalkfattige, røde, brune, grønne eller sorte striber.

Derp?følger Lillebælt Leret, der er rødligbrunt eller gråliggrønt til brunligt. Der ses mindst 14 m. Af de 6 enheder, det deles i, er kun de fire nederste (L1 - L4) blevet opmålt. Farven af de forskellige enheder varierer. L1 (3 m) er rødbrun og svagt kalkholdig og indeholder mange konkretioner og enkelte askelag. L2 (3 m) er gråliggrønt til brunligt og kalkholdig og indeholder ligeledes enkelte askelag. L3 er et tyndt rødbrunt og kalkfrit lerlag. L4 (> 8m) er gråliggrønt, kalkfrit ler med et tyndt rødbrunt ler og enkelte konkretioner.

Længere mod øst er der mulighed for at se den næsten hvide Søvind Mergel, der er meget kalkholdig.

Oligocæn

Ved Dykær længere mod øst ses det Øvre Oligocæne Brejning Ler over Søvind Mergelen. Der er ca. 4 m ler blottet, og der er en horisont af kvartsgrus i det. Brejning Leret indeholder ofte fossiler, især muslingeskaller. Ogs? forskellige sneglearter samt hajtænder er fundet. Grænsen mellem de to bjergarter er skarp, og gravegange i Søvind Mergelen er udfyldte med det grønlige (glaukonitholdige) Brejning Ler.

Miocæn

Ca. 15 m mørk glimmerler og lyst sand regnes for Nedre Miocæn (Vejle Fjord Ler og Vejle Fjord Sand). Fra disse bjergarter kendes ingen fossiler. Lagene tolkes som afsatte i en lagune i datidens Nords? 

Grænsen mellem Søvind Mergel og Vejle Fjord Formationen ses ved Dykær

Litteratur

Debatmøde om Geosites. Danske geologiske og geomorfologiske lokaliteter af international værdi, 20. september 1997 p?Odense Universitet. Dansk Geologisk Forening - Det Kongelige Danske Geografiske Selskab - Skov- og Naturstyrelsen. 68 pp.

Geologisk Set - Det mellemste Jylland, 258?61. Geografforlaget 1994.

Gravesen, P. 1990: Oligozän in Ost-Jütland. 1. Teil. Fossilien 2/90, 64?9.

Gravesen, P. 1990: Oligozän in Ost-Jutland. 2. Teil. Fossilien 3/90, 117?20.

Heilmann-Clausen, C. 1990: Tertiæret ved Albæk Hoved - et fedt profil. Varv, 1990 (4), 99?18.

Heilmann-Clausen, C., Nielsen, O.B. & Gersner, F. 1985: Lithostratigraphy and depositional environments in the Upper Paleocene and Eocene of Denmark. Bulletin of the Geological Society of Denmark 33, 287?23.

Ravn, J.PJ. 1907: Molluskfaunaen i Jyllands Tertiær-Aflejringer. Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. 

 

Af fossiler kan man finde enkelte krabber og hajtænder, men fossiler er ikke s?hyppige som ved Trelde Næs. Krabben herunder blev tidligere identificeret som Plagiolophus wetherelli, en art, der først er beskrevet fra det Eocæne London Clay i England. Den blev i Danmark først fundet i Røsnæs Leret i Røjle Klint, som derfor af Ravn (1903) blev dateret til Eocæn. Senest har Collins & Jakobsen henført den danske art til en ny art.  

Glyphithyreus bituberculatus Collins & Jakobsen, 2003

fra Albæk Hoved

Ved Dykær overlejres Søvind Mergelen af Vejle Fjord Formationens lag (Brejning Ler, Vejle Fjord Ler og Vejle Fjord Sand). Brejning Leret er ca. 4 m grønliggråt, glaukonitholdigt og sandet ler, hvori der er et enkelt lag af grus. Af fossiler er især muslinger almindelige, men både muslinger og snegle er oftest ret dårligt bevarede. Desuden kan der findes hajtænder.

Vejle Fjord Formationens øvre enheder består af ca. 15 m mørkt glimmerler og lyst sand og regnes for at være Nedre Miocæne. Der kendes dog ingen fossiler fra disse lag.

Lagene har været kendt siden 1843, da professor Forchhammer omtalte lokaliteten, og de er senere omtalt af berømte danske geologer som Mørch (1873) og V. Madsen (1900), se Ravn, 1907 p. 19. Ravn diskuterede ogs? aflejringernes alder, som han mente var tvivlsom Oligocæn.  

Arctica islandica rotundata og Callista subrotundata

Brejning Ler, Albæk Hoved

Snegle og musling fra Brejning Ler, Albæk Hoved. Øverst ses Fusiturris selysii, 2 eksemplarer af Streptodictyon cheruscus og 2 eksemplarer af Drepanocheilus speciosus, nederst 2 muslinger af arten Thracia speyeri.

Målestok 1 cm (lodret).

Litteratur:

Debatmøde om Geosites. Danske geologiske og geomorfologiske lokaliteter af international værdi, 20. september 1997 p?Odense Universitet. Dansk Geologisk Forening - Det Kongelige Danske Geografiske Selskab - Skov- og Naturstyrelsen. 68 pp.

Geologisk Set - Det mellemste Jylland, 258?61. Geografforlaget 1994.

Gravesen, P. 1990: Oligozän in Ost-Jütland. 1. Teil. Fossilien 2/90, 64?9.

Gravesen, P. 1990: Oligozän in Ost-Jutland. 2. Teil. Fossilien 3/90, 117?20.

Heilmann-Clausen, C. 1990: Tertiæret ved Albæk Hoved - et fedt profil. Varv, 1990 (4), 99?18.

Heilmann-Clausen, C., Nielsen, O.B. & Gersner, F. 1985: Lithostratigraphy and depositional environments in the Upper Paleocene and Eocene of Denmark. Bulletin of the Geological Society of Denmark 33, 287?23.

Ravn, J.PJ. 1907: Molluskfaunaen i Jyllands Tertiær-Aflejringer. Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter 7 III, 2.