Ølst

Syd for Randers ligger der to fabrikker ved henholdsvis Ølst og Hinge. De ejes begge af Saint-Gobain Weber A/S. I foråret 2011 stoppede produktionen ved Ølst. I begge lergrave udnyttes det plastiske ler til fremstilling af letklinker, og der findes store dele af den tertiære lagserie, men lagserien ved Ølst er den mest fuldstændige. Kun her er kan det Øvre Oligocæne Brejning Ler iagttages. Der har været gravet plastisk ler i området siden begyndelsen af 60'erne. Graven er nu under tilgroning, så fundmulighederne er dårlige.

Her er der lag fra det Paleocæne Holmehus Ler (56 mill. år gammelt) til det Øvre Oligocæne Brejning Ler (25 mill. år). Det er svært at udpege gode profiler i den store grav på grund af graveaktiviteter nogle steder og tilgroning andre steder. Vejret har også stor betydning for fossilsøgning, idet store dele af graven ofte er ufremkommelige på grund af regn. Der kan være meget glat, og nogle steder minder om kviksand. Hvis der har været varmt og tørt et stykke tid, kan leret være meget hårdt at arbejde i. Når der er fugtigt i graven, er det bedst at gå op langs kanten af graven og så søge ned i de lag, man gerne vil undersøge/samle i. Ulempen er, at man så ikke oplever "rejsen" i tid fra 56 mill. til 25 mill. år og de forskellige lags rækkefølge.

Nederst i graven ses undertiden Holmehus Leret, efterfulgt af Ølst Formationen. Denne formation svarer til Fur Formationen ved Limfjorden og indeholder som denne askelag, men fossiler er meget sjældne i Ølst Formationen, idet der kun kendes enkelte fund af insekter. I 1933 blev hovedvejen mellem Randers og Århus forlagt ved Ølst, idet man lavede en vejgennemskæring øst for den tidligere vej. Geologen S.A. Andersen opmålte askelagene i udgravningen og kunne påvise (1937), at de fleste af askelagene fra moleret også fandtes ved Ølst.

Røsnæs Ler Formationen er ca. 3 m tyk og er en meget fed, kalkholdig ler, der er meget iøjnefaldende på grund af de overvejende rød- og gulbrune farver. Der er enkelte tynde grønne lag, der er omdannede vulkanske askelag. Leret deles af geologer i 6 lag. Der kendes ingen større fossiler.

Lillebælt Ler Formationen udgør ca. 40 meter og det vigtigste lag for den industrielle udnyttelse. Leret er meget finkornet og kalkfrit og deles ligeledes i 6 lag (L1 - L6). Af disse er L1 rødbrunt, L2 er grågrønt og indeholder hajtænder og skrueformede koprolitter (ekskrementer) af hajer, og L3 kaldes Dannebrog, fordi det er rødbrunt med et 10 cm lyst lag i midten. L4 er grønt og indeholder barytkonkretioner, L5 er grønliggråt og indeholder kalkkonkretioner, og L6 er brunliggråt og kalkholdigt og dammer derved overgang til Søvind Mergelen.

Søvind Mergelen er meget lys, undertiden næsten hvid og indeholder glaukonit. Mergelen indeholder stort set ingen makrofossiler.

Viborg Formationen

Viborg Formationen indeholder omtrent 1 m glaukonitholdig Grundfør Ler og ca. 20 m gråt, fedt Viborg Ler. Leret indeholder spredte fossiler, mest af snegle og muslinger, men også søtænder, otolither (øresten af fisk), hajtænder og koraller. Fossiler findes bedst ved at afsøge overfladen, idet fossilerne er lysere end leret på grund af forvitring. Leret er fedt og indeholder for få fossiler til, at det kan lønne sig at slæmme lerprøver. Nedenfor er vist nogle fossiler fra Viborg Leret. Der kendes ialt ca. 25 arter af mollusker (bløddyr). Muslingen Nuculana deshayesiana kendes i Viborg Leret kun som fragmenter, bortset fra et enkelt eksemplar fra jernbanegennemskæringen ved Århus 1906 (afbildet i Harder, 1913).

Til bestemmelse af molluskerne anbefales Harder (1913) og Ravn (1907), idet begge bøger indeholder fine afbildninger. Til gengæld kan man være sikker på, at navnene stort set alle er forældede, idet slægstnavne som Fusus og Pleurotoma ved senere revisioner er blevet splittede op i adskillige slægter. Det samme gælder f. eks. Murex og Cancellaria.

Billedet til venstre viser forskellige snegle fra Viborg Leret i Ølst. Øverst ses Fusiturris selysii, Orthosurcula regularis og Fusiturris duchastelii. Nedenunder ses konksneglen Aquilofusus deshayesi, boresneglene Euspira helicina og Euspira fissurata, samt Ancilla singularis. Nederst til højre 2 eksemplarer af Asthenotoma bicingulata og Gemmula laticlavia. Billedet til højre viser den store hjælmsnegl Cassidaria depressa.

Øverst ses fragmenter af muslingen Nuculana deshayesiana, 2 eksemplarer af Astarte gracilis, Cyclocardia depressa samt søtanden Fissidentalium polypleurum. Nederst ses 3 enkeltkoraller (2 tilhørende slægten Flabellum).

Brejning Ler

Øverst i lergraven ses rustfarvede lag og en næsten sort lertype, der er Brejning Ler fra Øvre Oligocæn. I frisk tilstand er den mørkebrun, men man skal grave et stykke ned i den forvitrede overflade for at finde frisk ler. Et forvitret lag mod Viborg Leret indeholder mange fosforitter og undertiden også en del hajtænder, der dog oftest er dårligt bevarede. 

 På overfladen findes mange fossiler, der oftest er ødelagte på grund af pyritnedbrydning, men i det friske ler kan der findes velbevarede mollusker. Artsantallet af mollusker er ca. 75, men det er utvivlsomt noget større, da der ikke er foretaget større systematiske indsamlinger. Artsantallet fra de bedst undersøgte lokaliteter med Brejning Ler er ca. 145 fra Nr. Vissing (Schnetler & Beyer, 1987) og ca. 200 fra Mogenstrup (Schnetler & Beyer, 1990). Otolither er også nogenlunde almindelige.

Til bestemmelse af molluskerne anbefales Harder (1913) og Ravn (1907), idet begge bøger indeholder fine afbildninger. Til gengæld kan man være sikker på, at navnene stort set alle er forældede, idet slægstnavne som Fusus og Pleurotoma ved senere revisioner er blevet splittede op i adskillige slægter. Det samme gælder f. eks. Murex og Cancellaria. I nogle tilfælde har nogle arter fået udskiftet både slægts- og artsnavn. Boresneglen Euspira helicina benævnes således i ældre litteratur Natica nysti.

Mollusker fra Brejning Leret.

1. Nucula comta, 2. Glycymeris obovata baldii, 3. Limopsis aurita, 4. Lentipecten corneus, 5. Palliolum ambiguum, 6. Palliolum hausmanni, 7. Palliolum decussatum, 8a-b. Astarte gracilis, 9. Cyclocardia grossecostata, 10. Callista reussi, 11. Cardiomya kochi, 12. Antalis geminata, 13. Fissidentalium polypleurum.

Litteratur:

Andersen, S.A. 1937. De vulkanske Askelag i Vejgennemskæringen ved Ølst og deres Udbredelse i Danmark. D.G.U. 2 (39): 50 pp.

Bøggild, O. 1918. Den vulkanske Aske i Moleret samt en Oversigt over Danmarks ældre Tertiærbjergarter. D.G.U. 2 (33): 159 pp.

Christensen, L. & Ulleberg, K. 1973. Sediments and foraminifers of the Middle Oligocene Viborg Formation, Denmark. Bull. Geol. Soc. Denmark 23: 109–117.

Harder, P. 1908. En østjydsk Israndslinie og dens Indflydelse paa Vandløbene. D.G.U.

Harder, P. 1913: De oligocæne Lag i Jærnbanegennemskæringen ved Aarhus Station. D.G.U. 2 (61): 140 pp.

Heilmann-Clausen, C., Nielsen, O.B. & Gersner, F. 1985. Lithostratigraphy and depositional environments in the Upper Paleocene and Eocene of Denmark. Bull. Geol. Soc. Denmark 33: 287–323.

Larsen, G. & Kronborg, C. 1994. Geologisk set. Det mellemste Jylland. Geografforlaget. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen.

Nielsen, O.B. (red.) 1995. Danmarks geologi fra Kridt til i dag. Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

Ravn, J.P.J. 1907. Molluskfaunaen i Jyllands Tertiæraflejringer. K. Dan. Vid. Selsk. Skr., Række 7, nat. Mat. Afd. 3 (2).

Schnetler, K.I. & Beyer, C. 1987. A Late Oligocene (Chattian B) mollusc fauna from the clay-pit of Galten Brickworks at Nørre Vissing, Jylland, Denmark. Meded. Werkgr. Tert. Kwart. Geol. 24 (3).

Schnetler, K.I. & Beyer, C. 1990. A Late Oligocene (Chattian B) molluscan fauna from the coastal cliff at Mogenstrup, North of Skive, Jutland, Denmark. Meded. Werkgr. Tert. Kwart. Geol. 27 (2/3).